Velkommen til mit univers af hverdagstanker

Her vil du finde en god blanding af faglige indlæg, brevkasse og hverdagsglimt

Skip to content

Jeg hedder Anett Trolle. 

Jeg er 36 år gammel og er født og opvokset i Vestjylland.
I 2008 flyttede jeg til København, hvor jeg mødte min nuværende kæreste. 
Vi bor i Nordsjælland og sammen har vi to dejlige børn og to skønne hunde. 

Jeg har lidt blandede uddannelser. De vigtigste vil jeg liste op herunder: 

Autoriseret sygeplejerske v/ Metropol i København
Certificeret Sexolog v/ Joan Ørting
Grundforløb i Emotions Fokuseret Parterapi v/ EFT-instituttet 
Kandidat i Pædagogisk Psykologi v/ Århus Universitet
Eksamineret Assurandør v/ Forsikringsakademiet 

Ovenstående uddannelser har givet mig en helt masse faglig viden omkring interessante emner som singleliv, parforhold, seksualitet, forældreskab, børn og tilknytning, børn med særlige behov osv., som jeg rigtig gerne vil dele med jer.

Samtidig vil jeg også gerne dele nogle af mine egne hverdagsglimt, som mange af jer forhåbentligt kan spejle jer i, i forhold til de mange glæder og udfordringer der undervejs rammer os alle. 

Derfor bliver denne side en god blanding af det private og det faglige. 
Jeg elsker at lære nyt, og derfor vil jeg også rigtig gerne høre fra dig, hvis du har gode idéer til indlæg, spørgsmål du ønsker besvaret i brevkassen osv.
Jeg håber du vil følge med i alle mine hverdagstanker 🙂 

Venlig hilsen 

Anett Trolle

Om mig