Den første solnedgang

Den første solnedgang set fra det nye hus - lad der komme mange flere af dem.

Den første solnedgang set fra det nye hus – lad der komme mange flere af dem.

Facebook

Første spadestik

Fredag eftermiddag fik vi nøglerne til huset. Lige så meget som vi så frem til at få nøglerne, lige så meget så vi frem til at slippe af med ejendomsmægleren. Han er en creepy lille mand – mere om det en anden dag.

Kasper var desværre blevet syg natten inden, så vi gennemgik bare huset hurtigt, fik aflæst el, vand osv. og fik udleveret nøgleren. Huset var nu vores! Yderst ambivalent følelse. Glade som bare pokker, men også en smule nervøse over det store projekt, vi nu kaster os ud i.

Lørdag var Kasper stadig syg, men nedrivningen skulle jo igang. Jeg tog derfor ud i huset uden gemalen, men i stedet sammen med mine forældre, der gav en kæmpe hånd med det hele! Svigermor kom også forbi og hjalp nogle timer inden hun skulle på arbejde.

Efter 6 timers arbejde havde vi blandt andet tømt hele det værelse, hvor der skal være nyt badeværelse; brækket en hems ned, fjernet gulvpaneler, fjernet loft og skrabet halvdelen af tapetet af. Ude i gangen var loftet også delvist revet ned, mens det gamle badeværelse så småt var tømt for inventar. Vi kørte to store læs på lossepladsen – holy Moses hvor fylder sådan en gang listeloft!

Lørdag aften var Kasper stadig syg og natten til søndag var vi desværre nødt til at tage til lægevagten, da han havde over 40 i feber. Lægen valgte at indlægge ham i isolation, da man frygtede at det var noget farligt smitsomt. Jeg var først hjemme i min seng igen kl. 6 søndag morgen, så der blev ikke lavet meget ude i huset søndag. Dog en kæmpe tak til mine forældre for også at have taget et par timer derude søndag!

Heldigvis er Kasper blevet udskrevet i dag på trods af at lægerne stadig ikke ved, hvad han fejler. Efter opstart på antibiotika går det dog væsentligt fremad med ham, så vi satser på, at han er klar til at arbejde i huset næste weekend.

Kommende badeværelse før nedrivning

Kommende badeværelse før nedrivning

Kommende badeværelse efter nedrivning

Kommende badeværelse efter nedrivning

Listeloftet i entréen er nu fortid

Listeloftet i entréen er nu fortid

2014-11-02 11.17.55

Listeloftet i entréen og gangen er nu fortid

Facebook

Huskøb: den søde ventetid

På fredag går det løs – 2 dage tilbage og nok nærmere halvanden, hvis man som jeg snart tæller timerne.

Om 2 dage kan vi skåle i boblevand og glæde os over, at vi har kastet os ud i vores livs største projekt. Lige så træt som jeg er nu (tak til sommer/vintertid for det fuck-up), lige så meget vil jeg bare igang NU!

Vi får nøglerne fredag eftermiddag, men først lørdag begynder det hårde arbejde. Vi har endnu ikke en plan fra håndværkerne i forhold til hele projekt vælte den bærende vægmen det er ikke ensbetydende med, at der ikke er noget at lave i huset. Planen er, at vi i løbet af weekenden når at tømme det for inventar. Sælger har efterladt en hems, nogle gamle hylder, lamper og selvfølgelig al bad-interiøret på det gamle badeværelse. Vi skal lige have fundet ud af, om vi også kan afmontere selve toilettet og håndvasken. Der skal vist lukkes af på en bestemt måde, så vi ikke risikerer, at der kravler rotter ind.

Derudover er planen, at vi ved hver tur derud tager et læs ting med. Vi har halvanden måned, inden vi skal være ude af lejligheden, så vi kan lige så godt udnytte, at vi har god tid og ikke skal klare al flytning på én dag.

Det er ret vildt og det bliver så godt, når vi engang er nogenlunde færdige. For helt færdig bliver man jo nok aldrig, men den dag vi kan flytte ind – det bliver godt!

Facebook

Betagende Boston

Det er nu allerede over et år siden, at vi var på vores livs rejse – en måned i USA, bare os to.

På vores tur var vi nogle dage forbi Boston, og der var ingen tvivl om, at vi begge var yderst betagede af byen. Byen rummer så mange spændende og seværdige ting, at vi knap nåede halvdelen. Samtidig er Boston utrolig smuk med dens blanding af nyt og gammelt byggeri i én flot sameksistens, beliggenheden ude ved vandet og dens bymidte, der både er grøn, rolig og flot.

Fik vi muligheden igen, skulle vi helt sikkert tilbage til Boston. I stedet kan vi drømme os tilbage via fotografen Julian Trybas “layer-lapse”-video. Videoen består af mere end 150.000 billeder af Boston, der på 350 timers redigeringsarbejde er smeltet sammen til en 3 min. lang layer-lapse-video.

Nyd den og bliv betaget af betagende Boston.

2013-08-28 18.21.14

Boston centrum

 

Facebook

Det skal åbenbart ikke være nemt…

Dem der kender os godt, ved i forvejen at denne hushandel ikke har været nem. Det har været en udfordring at finde en pris, begge parter kunne være tilfreds med. Mægleren har været slesk, løget og ganske enkel svær at stole på. Selvfølgelig er han sælgers mand, men alligevel…

Da vi så huset anden gang tilbage i juli, var der vådt på bryggersgulvet. Det var tydeligt, at noget var galt. Mægleren skyndte sig at undskylde det med, at sælger bare havde vasket gulv. Vi åbnede skabet ind til varmtvandsbeholderen, der sjovt nok stod og dryppede. Sælger lovede, at de ville få skiftet den ødelagte varmtvandsbeholderen ud med en varmeveksler. Det skete så aldrig…

Halvanden måned senere, i midten af september, var det desværre et af de forbehold, vi var nødt til at trække tilbage. Sælgers realkreditinstitut havde lukket for kassen og det samme havde sælgers bank. Vi fik at vide, at de havde lukket for vandet ude i huset, så det burde ikke være et problem med den ødelagte beholder.

Den sidste måneds tid har vi nogle gange lånt nøglen til huset, der alligevel står tomt. Vi skulle derud med nogle håndværkere, der skulle give et tilbud på ombygningen. Vi har flere gange undret os over, at det var tydeligt, at sælger havde været ud ei huset og ‘ryddet op’ – flyttet stigen, slået græsset. Men det var først i tirsdags, at vi begyndte at lægge to og to sammen.

Tirsdag var vi endnu engang ude i huset og endnu engang var bryggersgulvet plask vådt! Det var tydeligt, at vandet kom fra varmtvandsbeholderen. Sælger har åbenbart lukket for vandet, men ikke lige tømt beholderen, så vandet deri stod stadig og dryppede som det havde gjort siden slutningen af juli! Det gik nu op for os, at grunden til sælger ofte havde været ude i huset lige inden vi tog derud, var under dække af at skulle tørre vandet på bryggersgulvet op.

Jeg blev rasende, da det gik op for os! Hurtigt fik jeg ringet til mægleren, der som altid prøvede at snige sig udenom, og krævede, at han fik sælger til at rette op på skaden. Jeg nægter at stå med (endnu) en VVS-regning, bare fordi sælger har været sjusket og ikke lukket vandet ud af beholderen. Havde sælger været smart, havde han fået sin forsikring til at dække skaden for længe siden! Nu håber vi så bare, at alt det vand der er løbet ud de sidste to måneder, ikke har forårsaget yderligere skader. Vi frygter jo straks det værste; skimmelsvamp, råd, skader på konstruktionen…. SUK!

Lige nu afventer vi svar fra vores advokat, der tidligere i dag sendte en mail til mægleren med en opfordring til, at sælger melder skaden til sit forsikringsselskab med det samme.

Facebook

Det nye bad

Hacienda - HTH

Hacienda – HTH

På trods af at det bliver en stor omgang med at vælte den bærende væg, så er der ingen tvivl om, at der skal laves nyt bad. Det gamle bad er både ulækkert og har en betydelig K3’er i brusenichen, der truer med at ødelægge konstruktionen. Der er altså gode grunde til at lave det nye bad.

Efter at have brugt utallige timer i Kvik, Svane, Aubo, Invita etc. fandt vi endelig et godt tilbud hos HTH. Vi fik både et meget konkurrencedygtigt tilbud samt rigtig god service i HTH, Odense. Vi har nu gået og tænkt lidt over tilbuddet og har besluttet os for, at HTH skal levere vores bad-interiør.

Vi har valgt modellen Hacienda (billedet) med sorte låger og hvide moduler samt hvid vask. Som med så meget andet har vi indgået et kompromis: jeg nægtede at have en sort håndvask (kalk er så svært at deale med hver dag!) og Kasper ville have sorte låger. Altså har vi begge fået lidt af det, vi gerne ville have.

Bordpladen og håndvasken bliver støbt ud i et i materialet Solid Surface, der skulle være utrolig slidstærkt og nemt at holde rent. Under vasken får vi to smalle skuffer i hver side og en bred i midten. Dertil kommer der to højskabe. Billedet ovenfor viser derfor ikke lige præcis vores arrangement, men blot modellen vi har valgt til lågerne.

Badet skulle meget gerne blive leveret ude i det nye hus i uge 49, så vi har god tid til at forberede selve badeværelset, inden interiøret skal op.

Facebook

“I kan ikke vælte den væg!”

Væggen vi gerne vil vælte er husets kerne og rummer lige nu husets badeværelse. Det er væggen/hjørnet til højre.

Det var meldingen fra vores arkitekt, da han kiggede på huset. Fuck…

Helt fra start har det været vores drøm at få et hus med åbent køkken/stue. Var det der ikke allerede, skulle det være muligt at lave forholdsvis nemt. Inden vi købte huset havde vi selvfølgelig en håndværker med ude for at gennemgå huset. Efter et kig op på loftet konstaterede håndværkeren, at husets tagkonstruktion var selvbærende, så det ville ikke blive et problem, at vælte husets gamle badeværelse og lægge køkken og stue sammen. Fedt!

Da vi skal ændre en del på plantegningen, valgte vi at hyre en arkitekt, der kunne lave nogle tegninger, som håndværkerne kunne gå ud fra. Vi fortalte om vores drømme med køkkenet og stuen, men han så lidt skeptisk ud. Efter et hurtigt  kig på på loftet og på de originale tegninger af huset, var han overbevist om, at taget absolut ikke var selvbærende… Han rådede os til at finde en ingeniør.

Nogle dage efter var vi derude med en bygningskonstruktør. Han var enig med arkitekten og rådede os til at finde en ingeniør, der kunne lave nogle præcise beregninger for, hvordan vores drøm kunne gå i opfyldelse. For dét kunne den – spørgsmålet var bare hvordan.

Vi fandt en ingeniør – troede vi – gennem noget familie. Da vi en sen eftermiddag står ude i huset, viser det sig, at han ikke er ingeniør, men blot en håndværker. SUK! Så meget spild af tid. Tid vi ikke ligefrem har meget af.

Heldigvis har jeg en rigtig god kollega, hvis bror er ingeniør/arkitekt. Han ville gerne komme ud og kigge på huset. Inden da snakkede vi sammen om, at vi nu skulle bruge en, der kunne hjælpe os videre nu. Ikke mere spildtid – bare en afklaring og en plan for det videre forløb.

Mødet med denne ingeniør har vi overstået i dag. Han var med ude i huset i næsten to timer. Tog sig god tid, målte, overvejede, lyttede og kom selv med en masse forslag. Han var dygtig!

Vores drøm kan blive til virkelighed, men det bliver en stor omgang, og han er ikke sikker på, at det kan lade sig gøre indenfor vores budget, når vi også skal have lavet badeværelse. Vi overtager huset om 14 dage og han har lovet, at vi inden da har et tilbud fra ham, så vi kan komme igang, så snart vi har nøglen til huset.

Vi er lige nu fortrøstningsfulde. Vi er nået dertil, hvor vi er glade, hvis det bare kan lade sig gøre – koste hvad det vil…

Facebook

Når man køber et hus…

1255158

I foråret begyndte vi for alvor at drømme om hus og have, at have vores eget sted. Vi faldt for et lille enderækkehus i udkanten af Odense, men det blev solgt for næsen af os. Vi var ude at kigge på et par andre huse, men intet var som det lille rækkehus. I sensommeren dukkede der dog et nyt hus op. Ganske vist færre kvadratmeter, men beliggenheden var uden tvivl bedre og haven dobbelt så stor.

Første gang vi fik en fremvisning i huset, løb vi nærmest skræmte væk. Alt skulle laves. Intet var blevet istandsat siden huset blev bygget i 1960. Det var det originale køkken og det originale bad. Det var brunt i brunt. Men drømmen voksede. Vi så muligheder i huset. Hvis man nu bare lige vælter den her væg, flytter badeværelset herhen og vælter endnu en væg. Der var ikke grænser for, hvad vi mente, der kunne gøres i huset.

Huset havde været til salg længe og ad flere omgange. Sælger var økonomisk presset, da han havde købt et nyt hus – i 2008. Vi besluttede at afgive et pinligt lavt bud – 1.150.000 kr. – 450.000 kr. under udbudsprisen. Sælger sagde selvfølgelig blankt nej. Men vi ville have det hus, så efter et par måneders forhandling kunne vi endelig skrive under på det, til en pris som både vi og sælger kunne acceptere.

Vi får først nøglerne officielt d. 1. november, så lige nu går tiden med alt det praktiske – hvilke forsikringer skal vi have? Hvilket lån er bedst for os? Hvordan skal det nye badeværelse se ud?

Huset set bagfra

1255162

Haven med de mange muligheder

1255153

Brunt i brunt

1255164

Det originale køkken

1255176

Gæstetoilettet – også kaldet cigaræsken

Facebook

Alcudia – Mallorca

Vi starter, hvor vi slap – sommerferien 2014. Vi havde sammen med svigermor bestilt en uges badeferie på Mallorca gennem Star Tour. Vi havde booket en toværelses lejlighed på Orquidea Playa i Alcudia. Jeg havde været i Alcudia én gang før, i sommeren 2009, så jeg havde en idé om, hvor i byen, der var godt at bo. Det skulle være tæt på stranden og tæt på havnen. Med Orquidea Playa fik vi begge dele.

Hotellet ligger få meter fra stranden, man skal blot over en lille gangbro, der fører over en af Alcudias mange små kanaler. Nogle steder er kanalerne så rene, at man nemt kan bade der i stedet for ude i havet. Nede på stranden er der en asfalteret sti, der fører ind til havnen. Der tager ca.25-30 min. at gå. På havnen ligger der mange lækre restauranter, der er små hyggelige boder alskens dimser og karruseller for børn. En aften spiste vi tapas på havnen, det var utrolig lækkert og vi blev mere end mætte – nærmest propfyldte. Stemningen på havnen er især god for dem, der vil have lidt mere gang i den.

Ved siden af hotellet lå den bedste beach bar, Playero. Vi sad med fødderne i sandet og drak litervis af sangria hver dag – Alcudias bedste sangria. Deres menukort er virkelig stort, men det skal man ikke lade sig skræmme af – de kan virkelig lave mad! Vi spiste der flere gange i løbet af ferien, både til frokost og aftensmad, så vi fik prøvet lidt af hvert. Det var virkelig lækkert!

Vi er vilde med Mallorca!

IMG_2286

Stranden i Alcudia, udsigt fra en lille beach bar, der lå ved hotellet.

IMG_2287

Stranden i Alcudia

IMG_2300

Den gamle del af Alcudia

IMG_2302

Stort marked i en nærliggende by.

2014-06-19 11.11.36

Orquidea Playa, Alcudia

IMG_2364

Stranden i Alcudia – helt inde ved havnen.

IMG_2369

Orquidea Playa, Alcudia

IMG_2372

Palma

IMG_2374

Palma

IMG_2381

Katedralen i Palma

IMG_2401

Katedralen i Palma

IMG_2416

Palma – lige nedenfor katedralen

IMG_2417

Palma

2014-06-20 11.55.41

Palma

IMG_2429

Palma

IMG_2436

Alcudias gamle bydel

IMG_2440

Alcudias gamle bydel

2014-06-23 13.34.11

Lige udenfor hotellet lå stranden og Alcudias mange små kanaler. Vandet i kanalerne er så rent, at man sagtens kan bade i det. Både ved stranden og i kanalerne svømmer der små fisk.

IMG_2306 IMG_2320

Facebook

Det er en ommer!

Da jeg læste på universitetet var julen og januar altid fyldt op med eksaminer. Ofte lå der gerne en eller to før jul og et par stykker mere efter jul. Jeg havde derfor glædet mig til at blive færdig med at læse, så jeg kunne nyde julen fuldt ud. Jeg havde store planer om at dagene skulle bruges på at bage store mængder småkager og trilles en masse konfekt – det er desværre kun blevet ved tanken. Jeg troede jo jeg ville være arbejdsløs, men i stedet dukkede praktikken op, weekenderne blev fuldt booket af julefrokoster og fødselsdage, og pludselig er der kun en uge til jul.

Det gør nu egentlig ikke så meget, at der hverken er blevet bagt småkager eller lavet konfekt. Det har været godt at være i praktik. Jeg har fået lov til at arbejde selvstændigt med en masse forskellige kommunikationsopgaver, lavet grafisk arbejde i form af årets julekort og en ny header samt fået noget fagligt indhold i hverdagen. På torsdag er det slut, juleferien venter og den 2. januar starter det nye job i løntilskudstillingen.

Det er dog ikke ensbetydende med at jeg slipper for jobsøgning, a-kasse, jobcenter etc. Næh nej, mens jeg skal arbejde 32 timer ugentligt, er jeg stadig forpligtet til at søge to job om ugen, møde på a-kassen hvis de vil se og det samme med jobcentret. Heller ikke min dagpengeperiode bliver påvirket af det. Selvom løntilskuddet varer i 6 måneder, hvor jeg jo i princippet passer et ganske almindeligt 32 timers job, men alligevel trækkes de 6 måneder fra min samlede dagpengeperiode. Derudover, som nævnt tidligere, får jeg intet økonomisk ud af at være i løntilskud. Jeg er stadig på dimittenddagpengesats, og det ændres der ikke ved, før jeg har været i et rigtigt job i minimum tre måneder. Der er noget, der ikke helt stemmer her…

Regeringen vil ih så gerne have folk i arbejde. Det er forståeligt, men hvorfor skal vi så spises af med løntilskudsjob, hvor der hverken ændres på vores dagpengesats eller den samlede periode, hvor vi er dagpengeberettiget? Jeg siger ikke, at jeg vil have fuld løn for mit tilskudsjob (selvom det da ville være fantastisk, men det er en anden snak), men mon ikke flere ville tage et løntilskudsjob, hvis der var bare et lille økonomisk gode ved det? Eller at perioden for tilskudsjobbet ikke blev trukket fra perioden, hvor vi kan få dagpenge – vi er jo i reelt arbejde!

Kære regering, det er en ommer! Set ud fra en arbejdsløs’ synspunkt er jeres tiltag en gang rod. Selvfølgelig skal man selv arbejde for at komme i arbejde, men når nu man bliver tvunget ud i løntilskud (jep, det er ikke muligt at sige nej!), burde der så ikke også være en gevinst ved dét?

Facebook