28 år og hjemmeboende

Det er ikke lige umiddelbart noget, der lyder tiltalende. Men det er faktisk ikke at kimse af.

Nogen vil vide, at Kasper og jeg den seneste halvanden måned har boet hos mine forældre, da det nye hus endnu ikke er beboeligt og vi havde opsagt vores lejlighed.
Da vi flyttede i midten af december, var det med en forventning om, at vi ville være ude igen i løbet af en måneds tid. Den måned er nu gået og vi gør så småt status.

Vi har det faktisk godt her. Det er gået over al forventning for os begge – ikke mindst for Kasper, der skal bo hos sine svigerforældre. Der er det måske en smule mere naturligt for mig at bo hos mine forældre.

Det er faktisk rart at have det her afbræk – at bo hos sine forældre og blive nurset lidt. Inden vi flyttede ind var det aftalen, at vi betalte et lille beløb for at bo her og lavede mad til os alle tre gange om ugen. Realiteten er, at vi betaler det lille beløb, men vi laver kun mad, når vi lige føler for det. Det bliver som regel til et par gange om ugen. Hvis vi giver udtryk for den dårlige samvittighed, får vi bare at vide, at de bare er glade for at vi er her. Det da fantastisk at have sådan et forhold til sine (sviger)forældre! Tænk sig, at de faktisk nyder, at vi bare kommer her og afbryder deres hverdagsrutiner, roder, tømmer køleskabet, fylder vaskekælderen… Vi sørger selvfølgelig selv for vasketøj samt rengøring på vores værelse, men ellers er det rigtig meget som at være teenager igen og bo hjemme – bortset fra at vi (heldigvis) ikke er 16 år længere!

Men alting har en ende, og vi glæder os da også usigeligt meget til at flytte ind i huset. Vi satser på, at påsken bliver brugt på indflytning. Den falder meget belejligt i starten af april, hvor jeg desværre også bliver ledig igen.

Indtil da skal der lyde en stor TAK til mine forældre, fordi de vil huse os på den allerbedste og mest afslappede måde.

Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Post Navigation