Glædelig jul

For 12 år siden døde min farmor 1. juledag. Jeg var 16 år gammel og min farmor betød alverden for mig. Jeg husker ikke, at det som sådan ødelagde julen, at min farmor lå for døden. Vi havde ikke holdt jul sammen med hende, siden jeg var baby. Men jeg taklede hendes død på en sikkert typisk måde for min daværende alder; jeg holdt en lille fest med de bedste venner, druknede nok min sorg over hendes død.

I år er min jul endnu engang påvirket af dødsfald i nærmeste familie. Min faster blev fundet død om morgenen d. 22.12. og jeg takler det denne gang på en helt anden måde, end da min farmor døde.

Gennem de sidste par år er min faster kommet til at betyde mere for mig, end hun tidligere har gjort. Min fars side af familien har altid betydet meget for mig, jeg ligner dem mere, end jeg ligner min mors side. Men hvor vi kun så og snakkede med min fars familie ved den årlig påskefrokost da jeg var yngre (pånær min farmor), var min faster nu blevet en vigtig del af mit liv. Hun ringede ofte og var trofast læser af disse små indspark. Hun læste hvert et ord, vi berettede undervejs på vores tur til USA sidste år. Hvert år sendte jeg hende julekort, hun kvitterede med en interesse for mit liv. Da vi overtog nøglerne til vores nye hus, sendte hun en buket blomster.

Søndag aften d. 21.12. kunne jeg ikke falde i søvn. Jeg var kommet i tanke om, at jeg havde glemt at sende årets julekort til min faster. Hovedet har været fyldt med hus og arbejde. Jeg lå og overvejede, om jeg skulle skrive kortet dagen efter, og så måtte hun bare få det efter jul, eller om jeg skulle ringe til hende. Jeg besluttede at ringe til hende. Det nåede jeg ikke. Dagen efter blev jeg ringet op af min mor midt i arbejdstiden; min faster var blevet fundet død af min fætter tidligt om morgenen. Jeg pakkede sammen på arbejdet og hele familien drog mod København. Vi tog hjem til min fars storebror, havde base der. Jeg er ikke god til alt det med døden og slet ikke, hvis det er personer tæt på. Der har været alt for meget sygdom og død i min familie i 2014.

Jeg har for nu grædt de tårer, de skal grædes. Flere skal nok presse sig på ved begravelsen d. 7. januar. Men for nu vil jeg blot mindes min faster og glæde mig over, at jeg til det sidste havde så godt et forhold til hende. Kort før sin død  havde hun fundet to små babypudebetræk med sit eget og min fars navn broderet på. Dem ville hun give til mig og mine kommende børn. Jeg nåede ikke at få pudebetrækkene, men alligevel betød det alt, at hun havde tænkt på mig og ikke blot smidt dem ud. Jeg håber, at min fætter finder pudebetrækkene blandt min fasters egendele.

På trods af dødsfald blev det alligevel en glædelig jul med alt hvad der hører sig til af god mad, gaver, dans om træet og afslapning 1. juledag – lige præcis som det skal være.

2014-12-24 14.55.34-2 2014-12-24 17.40.21-2

Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Post Navigation