1. søndag i advent vs. 1. advent

I dag er der fire søndage til jul – denne dag inklusiv. Min indbakke bugner af mails omkring advent og alle de fantastiske køb, jeg kan gøre netop denne dag. Både til mig selv og til alle andre. Men det er ikke kun forsøget på at lokke mig til et køb, de fleste afsendere har til fælles. Størstedelen af afsenderne proklamerer. at det er 1. advent – og lige dér knækker filmen for mig!

Take Offer, Royal Copenhagen, Bahne og mange flere – de mener alle åbenbart, at det hedder 1. advent. Men slår man advent op i ordbogen lærer man, at der ved advent er tale om en sæson eller en periode. Ordet advent kommer af det latinske adventus, der betyder ankomst. Derudover kan man læse, at sæsonen (perioden) advent består af de fire søndage op til jul. Falder juleaften på en søndag, tælles dette som den fjerde søndag i advent.

Vi kan derfor på baggrund af ovenstående konkludere, at mailafsenderne i min indbakke vrøvler. Hvis vi taler om den første advent (som i den allerførste advent nogensinde), må vi gå ud fra at afsenderne er betydeligt for sent på den, når de først sender en mail ud nu – flere tusind år for sent – med emnelinje “1. advent”. Er der derimod noget afsenderne har misforstået, og de dermed har ment 1. søndag i advent, ja så er deres mail berettiget.

Baggrunden for hele den her snak om 1 søndag i advent vs. 1. advent, er den tendens der synes at vise sig i det danske sprog. Vi bliver mere og mere ligeglade med ordene og deres betydning. Vi går automatisk ud fra, at alle ved hvad vi mener – for vi siger jo det samme som alle andre. Take Offer, Royal Copenhagen og Bahne er ikke enestående tilfælde – de er tre ud af mange ordbetydningssløsere. Det værste er, at jeg ved, at der et sted i landet sidder en kommunikations- eller marketingmedarbejder og ikke har tænkt over, om det mon hedder det ene eller det andet. Det er jo for pokker en vigtig del af vores arbejde (ja, jeg arbejder også med kommunikation og marketing), at vi i det mindste bruger ordene og deres betydning rigtigt. Via mit arbejde når mine ord hver uge ud til flere hundredtusind modtagere af vores mailkampagne. Derfor er det yderst vigtigt, synes jeg, at jeg bruger ordene rigtigt og ikke opfinder nye betydninger, både i forhold til virksomhedens troværdighed, men bestemt også for at undgå ord- og betydningssløseri. Vores sprog er dyrebart, det er sådan vi kommunikerer med hinanden og hvis vi begynder at smide det væk til fordel for direkte ukorrekte vendinger, hvor ender sproget så henne?

En ting er at nogle ord bliver importeret fra andre lande og dermed bliver en del af det danske sprog, men når vi ligefrem begynder at ændre på vores eget sprog og vendinger deri, uden hensyntagen til det der egentlig bliver talt om, så er det sløseri. Så kære mennesker og virksomheder, tag jer nu sammen og brug ord og vendinger rigtigt – for jeres egen skyld, alt andet giver et dårligt indtryk!

Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Post Navigation