1 down – 5 to go

Det helt store tilløbsstykke i dette husprojekt har hele tiden været at vælte nogle vægge og i dag var dagen, hvor den første af i alt fem vægge skulle væltes.

Det store problem ved at vælte alle disse vægge er, at minimum tre af dem danner husets kerne. Dét som hele husets tagkonstruktion hviler på. Derfor får vi på tirsdag leveret en 8,5 meter lang limtræsbjælke, der skal lægges ind i huset og på den måde understøtte den nuværende tagkonstruktion.

Men i dag skulle vi altså vælte den første væg. I ugens løb har vi været meget i tvivl om, om denne væg nu pludselig også ville vise sig at være bærende. Vores ingeniør har ikke set huset, så der var ikke meget hjælp at hente der andet end nogle få råd om, hvordan vi kunne se, om det er en bærende væg.

Vi slog forsigtigt hul på pudset i morges… Stille og roligt vurderede vi, rådførte os hos min far, slog lidt mere puds af, fjernede et par mursten øverst. Men vi blev ikke meget klogere. Først på eftermiddagen kom to af Kaspers venner – de samme effektive venner, der var forbi sidste weekend. Jeg tror, de synes at det er sjovt at bryde ned, for uden skrupler gik de igang med hammer.

Halvanden time efter var næsten hele væggen slået i småstykker og kun det allernederste, hvor der ligger nogle vandrør, var tilbage. Støvet lå tykt på alle overflader og hang gråt i luften. Drengene væltede udenfor i den friske luft, nu var der ikke meget andet tilbage end at få skovlet alle murbrokkerne ud og kørt dem på lossepladsen. Vi gav drengene fri, de havde uden tvivl gjort dagens gode gerning! Efter en enkelt tur på lossepladsen (eftermiddag vel at mærke – om morgenen  kørte vi tre ture i streg) regnede det så meget, at vi også gav os selv fri. Der er stadig ingen varme ude i huset, så der er koldt nok i forvejen. Regnen ville blot gøre det koldere, så vi skyndte os hjem i den varme lejlighed.

Før, under og efter murens fald

 

Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Post Navigation