Første spadestik

Fredag eftermiddag fik vi nøglerne til huset. Lige så meget som vi så frem til at få nøglerne, lige så meget så vi frem til at slippe af med ejendomsmægleren. Han er en creepy lille mand – mere om det en anden dag.

Kasper var desværre blevet syg natten inden, så vi gennemgik bare huset hurtigt, fik aflæst el, vand osv. og fik udleveret nøgleren. Huset var nu vores! Yderst ambivalent følelse. Glade som bare pokker, men også en smule nervøse over det store projekt, vi nu kaster os ud i.

Lørdag var Kasper stadig syg, men nedrivningen skulle jo igang. Jeg tog derfor ud i huset uden gemalen, men i stedet sammen med mine forældre, der gav en kæmpe hånd med det hele! Svigermor kom også forbi og hjalp nogle timer inden hun skulle på arbejde.

Efter 6 timers arbejde havde vi blandt andet tømt hele det værelse, hvor der skal være nyt badeværelse; brækket en hems ned, fjernet gulvpaneler, fjernet loft og skrabet halvdelen af tapetet af. Ude i gangen var loftet også delvist revet ned, mens det gamle badeværelse så småt var tømt for inventar. Vi kørte to store læs på lossepladsen – holy Moses hvor fylder sådan en gang listeloft!

Lørdag aften var Kasper stadig syg og natten til søndag var vi desværre nødt til at tage til lægevagten, da han havde over 40 i feber. Lægen valgte at indlægge ham i isolation, da man frygtede at det var noget farligt smitsomt. Jeg var først hjemme i min seng igen kl. 6 søndag morgen, så der blev ikke lavet meget ude i huset søndag. Dog en kæmpe tak til mine forældre for også at have taget et par timer derude søndag!

Heldigvis er Kasper blevet udskrevet i dag på trods af at lægerne stadig ikke ved, hvad han fejler. Efter opstart på antibiotika går det dog væsentligt fremad med ham, så vi satser på, at han er klar til at arbejde i huset næste weekend.

Kommende badeværelse før nedrivning

Kommende badeværelse før nedrivning

Kommende badeværelse efter nedrivning

Kommende badeværelse efter nedrivning

Listeloftet i entréen er nu fortid

Listeloftet i entréen er nu fortid

2014-11-02 11.17.55

Listeloftet i entréen og gangen er nu fortid

Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Post Navigation