Category Archives: Gizmo

Gizmo

2015-05-21 14.56.31-2

Gizmo, 4 uger

“Hvad skal I med al den plads?”, “Så skal I vel snart have børn?!” osv.

Plads kan man vel aldrig få for meget af og tjoh, unger skal da nok komme – men først; GIZMO!

Vi er begge ultra katteelskere. Der er ikke noget bedre end en kat, der putter i sofaen, jager ens tæer eller fiser omkring bare fordi det er sjovt at spæne rundt.

Da vi flyttede sammen medbragte Kasper katten Mio – en stor rød hankat. Han var skøn og jeg elskede ham inderligt! Hver morgen lukkede Kasper ham ind, gav ham mad og kørte så på arbejde, mens Mio kom ind og sov en time med mig, inden jeg skulle op. Han havde de flotteste gule øjne og det skønneste væsen. Desværre blev han syg og vi måtte tilsidst sige farvel til ham. Jeg kan stadig tude lidt over det i dag.

Men nu er tiden kommet til, at en anden kat skal have en plads i vores hjem. I uge 29 flytter katten Gizmo således ind og vi glæder os!

2015-04-24 15.31.23

Helt nyfødt

2015-05-26 16.55.44

Gizmo med sin mor, bror og plejestorebror

Facebook