Category Archives: Renovering

Effektiv weekend

Endelig! Weekenden var super effektiv – mestendels takket være Kaspers to venner, der var forbi et par timer om lørdagen. Inden da syntes både Kasper og jeg, at det hele gik lidt langsomt og vi skulle nå meget i weekenden for at føle, at vi var bare lidt med.

Vi havde planlagt, hvad drengene skulle gå i gang med, men hurtigt fandt vi ud af, at de var geniale til at smadre ting! Den ene kastede sig derfor over at brække gulvet i det kommende badeværelse op, mens den anden slog løs på det gamle køkken. Vi havde egentlig regnet med, at køkkenet skulle gemmes, da vi nok ikke lige har råd til et nyt, men da vi så hvad der gemte sig bag skabene… Ad, det var ulækkert! Forestil jer årtiers snavs, krummer, hamsterlorte og ispapir i én god blanding. Føj! Vi kan da også sagtens klare os med campingkogeplader, en Weber på terrassen og håndvasken i bryggerset – intet problem! Spørg mig igen når vi har boet der en måneds tid…

Jeg brugte weekenden på at hive lofter ned – der gik helt sport i det! Det gik hurtigere og hurtigere, og larmede mere og mere – for tilsidst at bide mig bagi og med et brag faldt en loftsplade ned over min ene fod. Lige med hjørnet ned i foden…. Hold nu op hvor gør sådan noget skidt ondt! Og det blå mærke oven på min fod pynter ikke just. Nu er Kasper ellers ovenpå igen efter sin sygdom, så selvfølgelig skulle jeg skades! Det skal åbenbart ikke være nemt… (jeg kunne jo også bare bruge sikkerhedssko – forfængelig.dk)

Kommende badeværelse uden gulv. Næste weekend skal isoleringen fjernes, da der skal støbes gulv og lægges gulvvarme.

Kommende badeværelse uden gulv. Næste weekend skal isoleringen fjernes, da der skal støbes gulv og lægges gulvvarme.

Drengene godt i gang med at flå køkkenet fra hinanden.

Drengene godt i gang med at flå køkkenet fra hinanden.

Det gamle køkken - nu uden elementer

Det gamle køkken – nu uden elementer

Det gamle køkken - nu uden elementer

Det gamle køkken – nu uden elementer

Weekendens sidste projekt blev at få skelettet, der har holdt isolering i gang og køkken, ned.

Weekendens sidste projekt blev at få skelettet, der har holdt isolering i gang og køkken, ned.

Glad mand - endelig færdig for denne weekend!

Glad mand – endelig færdig for denne weekend!

Facebook

Det er også lidt sjovt…

Selvom Kasper mener, at det går alt for langsomt ude i huset, så sker der alligevel en del. Indtil videre har vi kun arbejdet derude i weekender, da vi begge har sent fri og energien på hverdage er minimal. Vi er dog så småt ved at forberede os på, at vi nok må tage nogle hverdagsaftener i brug..

Sidste weekend kom en veninde og hendes kæreste og hjalp med at tømme det gamle badeværelse. Holy Moses hvor kan der være mange brokker omkring et badekar! Det var jo seriøst både muret og boltet fast. Afløbet kunne vi ikke få skruet fra hinanden, så det endte med, at vi med en vinkelsliber måtte skære rundt om afløbet, før badekarret kom fri. Nu står det på en mark i Brændekilde. Til sommer skal det bruges som fodertrug – total genbrug!

Men nu skulle alle de brokker jo altså også lige køres på lossepladsen. Og vi havde jo ikke kun brækket et badekar fra hinanden.Kaspers svoger kom også lige forbi og hamrede en lille væg ned.. Hele sidste søndag gik derfor med at køre brokker væk. Min mor hjalp med første læs, mens jeg var alene om andet læs. Kasper er frisk igen, men han har en beskadiget diskus, så han kan ikke løfte for meget (hvad er det egentlig vi har rodet os ud i?!). Anyway, mens jeg står oppe i trailer på lossepladsen og skovler brokker op i containeren, kommer en midaldrende mand hen til mig. “Er du alene om det der?” – “Jah…” – “Det er godt nok godt klaret!”. TAK, så voksede jeg lige 10 cm. og de trætte arme fik fornyet energi!

Selvom det er hårdt, så er det faktisk også lidt sjovt.. Lige nu i hvert fald, spørg mig igen om en måned!

I dag var VVS’eren forbi for at se stedet, inden han kan give et tilbud på al VVS-arbejdet – og der er meget! I korte træk:

  • Ny varmeveksler så vi kan få varmt vand
  • Gulvvarme i køkken/gang og bad
  • Alle installationer i bad
  • Klargøring til at bryggerset skal sættes i stand på et tidspunkt. Lige nu er hovedinstallationerne samlet i flere forskellige hjørner i bryggerset. Det skal samles ét sted så vidt muligt.

Tilbuddet får vi i næste uge, så vi har lige nogle dage til at blive klar til, at VVS’eren kan gå igang. Men det er der virkelig også brug for – både nogle dage og at VVS’eren kommer igang.

Bonusinfo: VVS’eren lagde ud med at spørge om vi havde købt et dødsbo – njah, ikke rigtig selvom det da godt kunne ligne. Lige nu ligner det mest, at der er faldet en bombe…

1255161

Entré med kig til køkken – før

Entré med kig til køkken - efter

Entré med kig til køkken – efter

Badeværelse - før

Badeværelse – før

Badeværelse - efter

Badeværelse – efter

Facebook

Små skridt

Der sker ikke de helt store ting ude i huset i hverdagen. Jeg arbejder og Kasper ligger stadig syg – ellers havde han også været på arbejde. Heldigvis tager mine forældre gerne et par timer derude med blandt andet tapetafrensning og nedtagning af lamper.

I weekenden skal loftet i entréen/vindfanget brækkes ned, spartles og males. Derefter skal der en ny lampe op og så er der da lidt pænt at se på. Derudover kommer en fantastisk veninde og hjælper med at brække badekarret frit, da jeg tvivler på, at Kasper bliver fit for fight til at kunne arbejde i huset i weekenden.

Så det går fremad, men med små skridt.

2014-11-04 19.31.35

Væk med al tapeten i det kommende badeværelse

Væk med al tapeten i det kommende badeværelse

Væk med al tapeten i det kommende badeværelse

Første sæk tapet - mange flere på vej

Første sæk tapet – mange flere på vej

Facebook

Første spadestik

Fredag eftermiddag fik vi nøglerne til huset. Lige så meget som vi så frem til at få nøglerne, lige så meget så vi frem til at slippe af med ejendomsmægleren. Han er en creepy lille mand – mere om det en anden dag.

Kasper var desværre blevet syg natten inden, så vi gennemgik bare huset hurtigt, fik aflæst el, vand osv. og fik udleveret nøgleren. Huset var nu vores! Yderst ambivalent følelse. Glade som bare pokker, men også en smule nervøse over det store projekt, vi nu kaster os ud i.

Lørdag var Kasper stadig syg, men nedrivningen skulle jo igang. Jeg tog derfor ud i huset uden gemalen, men i stedet sammen med mine forældre, der gav en kæmpe hånd med det hele! Svigermor kom også forbi og hjalp nogle timer inden hun skulle på arbejde.

Efter 6 timers arbejde havde vi blandt andet tømt hele det værelse, hvor der skal være nyt badeværelse; brækket en hems ned, fjernet gulvpaneler, fjernet loft og skrabet halvdelen af tapetet af. Ude i gangen var loftet også delvist revet ned, mens det gamle badeværelse så småt var tømt for inventar. Vi kørte to store læs på lossepladsen – holy Moses hvor fylder sådan en gang listeloft!

Lørdag aften var Kasper stadig syg og natten til søndag var vi desværre nødt til at tage til lægevagten, da han havde over 40 i feber. Lægen valgte at indlægge ham i isolation, da man frygtede at det var noget farligt smitsomt. Jeg var først hjemme i min seng igen kl. 6 søndag morgen, så der blev ikke lavet meget ude i huset søndag. Dog en kæmpe tak til mine forældre for også at have taget et par timer derude søndag!

Heldigvis er Kasper blevet udskrevet i dag på trods af at lægerne stadig ikke ved, hvad han fejler. Efter opstart på antibiotika går det dog væsentligt fremad med ham, så vi satser på, at han er klar til at arbejde i huset næste weekend.

Kommende badeværelse før nedrivning

Kommende badeværelse før nedrivning

Kommende badeværelse efter nedrivning

Kommende badeværelse efter nedrivning

Listeloftet i entréen er nu fortid

Listeloftet i entréen er nu fortid

2014-11-02 11.17.55

Listeloftet i entréen og gangen er nu fortid

Facebook

Huskøb: den søde ventetid

På fredag går det løs – 2 dage tilbage og nok nærmere halvanden, hvis man som jeg snart tæller timerne.

Om 2 dage kan vi skåle i boblevand og glæde os over, at vi har kastet os ud i vores livs største projekt. Lige så træt som jeg er nu (tak til sommer/vintertid for det fuck-up), lige så meget vil jeg bare igang NU!

Vi får nøglerne fredag eftermiddag, men først lørdag begynder det hårde arbejde. Vi har endnu ikke en plan fra håndværkerne i forhold til hele projekt vælte den bærende vægmen det er ikke ensbetydende med, at der ikke er noget at lave i huset. Planen er, at vi i løbet af weekenden når at tømme det for inventar. Sælger har efterladt en hems, nogle gamle hylder, lamper og selvfølgelig al bad-interiøret på det gamle badeværelse. Vi skal lige have fundet ud af, om vi også kan afmontere selve toilettet og håndvasken. Der skal vist lukkes af på en bestemt måde, så vi ikke risikerer, at der kravler rotter ind.

Derudover er planen, at vi ved hver tur derud tager et læs ting med. Vi har halvanden måned, inden vi skal være ude af lejligheden, så vi kan lige så godt udnytte, at vi har god tid og ikke skal klare al flytning på én dag.

Det er ret vildt og det bliver så godt, når vi engang er nogenlunde færdige. For helt færdig bliver man jo nok aldrig, men den dag vi kan flytte ind – det bliver godt!

Facebook

Det nye bad

Hacienda - HTH

Hacienda – HTH

På trods af at det bliver en stor omgang med at vælte den bærende væg, så er der ingen tvivl om, at der skal laves nyt bad. Det gamle bad er både ulækkert og har en betydelig K3’er i brusenichen, der truer med at ødelægge konstruktionen. Der er altså gode grunde til at lave det nye bad.

Efter at have brugt utallige timer i Kvik, Svane, Aubo, Invita etc. fandt vi endelig et godt tilbud hos HTH. Vi fik både et meget konkurrencedygtigt tilbud samt rigtig god service i HTH, Odense. Vi har nu gået og tænkt lidt over tilbuddet og har besluttet os for, at HTH skal levere vores bad-interiør.

Vi har valgt modellen Hacienda (billedet) med sorte låger og hvide moduler samt hvid vask. Som med så meget andet har vi indgået et kompromis: jeg nægtede at have en sort håndvask (kalk er så svært at deale med hver dag!) og Kasper ville have sorte låger. Altså har vi begge fået lidt af det, vi gerne ville have.

Bordpladen og håndvasken bliver støbt ud i et i materialet Solid Surface, der skulle være utrolig slidstærkt og nemt at holde rent. Under vasken får vi to smalle skuffer i hver side og en bred i midten. Dertil kommer der to højskabe. Billedet ovenfor viser derfor ikke lige præcis vores arrangement, men blot modellen vi har valgt til lågerne.

Badet skulle meget gerne blive leveret ude i det nye hus i uge 49, så vi har god tid til at forberede selve badeværelset, inden interiøret skal op.

Facebook

“I kan ikke vælte den væg!”

Væggen vi gerne vil vælte er husets kerne og rummer lige nu husets badeværelse. Det er væggen/hjørnet til højre.

Det var meldingen fra vores arkitekt, da han kiggede på huset. Fuck…

Helt fra start har det været vores drøm at få et hus med åbent køkken/stue. Var det der ikke allerede, skulle det være muligt at lave forholdsvis nemt. Inden vi købte huset havde vi selvfølgelig en håndværker med ude for at gennemgå huset. Efter et kig op på loftet konstaterede håndværkeren, at husets tagkonstruktion var selvbærende, så det ville ikke blive et problem, at vælte husets gamle badeværelse og lægge køkken og stue sammen. Fedt!

Da vi skal ændre en del på plantegningen, valgte vi at hyre en arkitekt, der kunne lave nogle tegninger, som håndværkerne kunne gå ud fra. Vi fortalte om vores drømme med køkkenet og stuen, men han så lidt skeptisk ud. Efter et hurtigt  kig på på loftet og på de originale tegninger af huset, var han overbevist om, at taget absolut ikke var selvbærende… Han rådede os til at finde en ingeniør.

Nogle dage efter var vi derude med en bygningskonstruktør. Han var enig med arkitekten og rådede os til at finde en ingeniør, der kunne lave nogle præcise beregninger for, hvordan vores drøm kunne gå i opfyldelse. For dét kunne den – spørgsmålet var bare hvordan.

Vi fandt en ingeniør – troede vi – gennem noget familie. Da vi en sen eftermiddag står ude i huset, viser det sig, at han ikke er ingeniør, men blot en håndværker. SUK! Så meget spild af tid. Tid vi ikke ligefrem har meget af.

Heldigvis har jeg en rigtig god kollega, hvis bror er ingeniør/arkitekt. Han ville gerne komme ud og kigge på huset. Inden da snakkede vi sammen om, at vi nu skulle bruge en, der kunne hjælpe os videre nu. Ikke mere spildtid – bare en afklaring og en plan for det videre forløb.

Mødet med denne ingeniør har vi overstået i dag. Han var med ude i huset i næsten to timer. Tog sig god tid, målte, overvejede, lyttede og kom selv med en masse forslag. Han var dygtig!

Vores drøm kan blive til virkelighed, men det bliver en stor omgang, og han er ikke sikker på, at det kan lade sig gøre indenfor vores budget, når vi også skal have lavet badeværelse. Vi overtager huset om 14 dage og han har lovet, at vi inden da har et tilbud fra ham, så vi kan komme igang, så snart vi har nøglen til huset.

Vi er lige nu fortrøstningsfulde. Vi er nået dertil, hvor vi er glade, hvis det bare kan lade sig gøre – koste hvad det vil…

Facebook